Som en tyv om dagen

17. marts 2017 - 11:21

IMG_3256 r.jpgNormalt siger man ”Som en tyv om natten”. Men politiets statistik viser nu, at de fleste indbrud i Østsognet sker om dagen. Oplysningen kom frem på et stort anlagt møde om sikkerhed, politiindsats og nabohjælp. Mødet fandt sted i Høsterkøb Forsamlingshus, der var så fyldt, at mange måtte stå op. Det var især beboere fra Brådebæk og Ubberød, der mødte op. Det er også her, der er flest indbrud, og det viste sig, at en del af de mange indbrud er koncentreret omkring den vestlige del af Brådebæk. Forklaringen herpå er så enkel, at det nærmest gør ondt. Tyvene stopper på rastepladsen ude på motorvejen, går igennem hække og krat, foretager deres indbrud, returnerer til deres biler og fortsætter som om intet var hændt på motorvejen. Da disse oplysninger kom på bordet, lovede poltiet at indarbejde i vagtplanen, at der gøres præventive stop på rastepladsen med politibilerne, når vejen falder forbi.

Mødet afslørede også, at hvis der er noget, som er godt til at forhindre tyverier, så er det nabohjælp. Professionelle tyve er stort set ligeglade med alarmer og diverse sikringer. Men nabohjælp, hvor folk gensidigt holder øje med hinandens værdier og holder øje med fremmede folk, det virker. Konklusionen på det meget velbesøgte møde i Høsterkøb blev derfor en opfordring til at implementere nabohjælp. Snak med dine naboer og aftal at passe på hinanden og nogle regler for, hvordan det kan gøres. Der er god hjælp at hente på hjemmesiden www.nabohjælp.dk, hvor man kan melde sig til

Tags: