Høsterkøb – et tilbageblik

23. august 2017 - 16:22

Joakim Kofod starter sin tekst- og billedserie om Høsterkøb med Høsterkøb Byvej 9.

Høsterkøb!cid_ii_15dfb657fc8ab073 r.jpg

Her boede i 1950’erne Hans Erik Andresen, en i Danmark berømt cykelrytter, som var den første dansker, der gennemførte Tour de France. Det var i 1958. Der var fire danske ryttere til start, men han var den eneste, som gennemførte dette hårde race, og det var vel at mærke uden den support med føde og drikke samt materiale og reservedele, som vi ser i dag. Han var mest landevejsrytter, men kørte også på bane, bl.a. 6-dages løb i Forum. Her havde de enkelte par hver en kendingsmelodi, som blev spillet, når et par havde erobret en omgang. For Hans E. og makker var det "Den toppede høne", idet han også kaldtes "Hønsefarmeren fra Høsterkøb". Han drev rent faktisk et pænt stort hønseri, og en af bygningerne ses endnu på grunden.

Høsterkøb!cid_ii_15dfb66ffc5c4f36 r.jpg

Uffe og Agnes Søndergaard købte hans lille røde hus på toppen af bakken. Uffe var politibetjent og Agnes gymnastik- og svømmelærer på Høsterkøb skole. Uffe assisterede efter sin pensionering sin kone i undervisningen, og de var meget afholdt af børnene. De drev Hans E.s hønseri videre i mindre omfang og leverede æg til mange lokale. Deres opgang fra vejen til huset var hvert forår en overdådig eksplosion af farver fra erantis, vintergækker og krokus, som nemt kunne konkurrere med Kongens Have.

 

Tags: